Uddrag fra bogen "Plast og Miljø" - Teknisk
Forlag - Lars Borch Pedersen
3.1.2 Polypropylen - PP
Propylen er en farveløs og brændbar gas. Polypropylen
(PP) forekommer i tre isomerer (stoffer med samme bruttoformel,
men forskellige strukturformler). Det er muligt at opnå
to stive delkrystallinske strukturer, afhængig af methylgruppens
placering (-CH3), samt en blød elastisk (amorf) struktur.

Kommercielt anvendes kun den delkrystallinske PP (krystalliseringsgrad
60-70%), hvor methylengrupperne er placeret på samme side.
PP fremstilles ved lavt tryk og temperatur, på samme måde
som polyethylen (HDPE), ved anvendelse af en Ziegler-Natta katalysator.
Tilsætningen af additiver kan ske ved selve PP-fremstillingen
og foregår umiddelbart efter polymeriseringen, men kan ligeledes
foregå i forbindelse med den endelige forarbejdning (compoundering).
Der anvendes altid antioxidanter, da PP let oxiderer. Forarbejdning
af PP sker primært ved ekstrudering, rotations- og sprøjtestøbning
eller ved termoformning. /6/, /17/, /39/.
Til udvinding og fremstilling af råmaterialet (granulat)
er energiforbruget ca. 80,0 MJ/kg PP /3/.
Miljø- og sundhedseffekter
Fremstillingsprocesserne forløber som kontinuerte processer
i lukkede anlæg, hvor der umiddelbart ikke vil forekomme
eksponering med organiske opløsningsmidler. Forarbejdningen
af termoplastprodukter sker ud fra granulat eller pulver. Der
er derfor risiko for støvpåvirkning ved håndteringen
af PP-granulatet eller pulveret.
I forbindelse med rengøring af maskinerne, kan der forekomme
kontakt med samt emissioner af opløsningsmidler eller propylen
/17/.
Propylen
Toksiciteten af propylen er meget ringe. Ved høje koncentrationer
(over 65.000 ppm) ses en mild beruselse og manglende koncentrationsevne.
Højere koncentrationer giver kraftigere effekter. Propylen
har risikosætningen: Yderst brandfarlig /15/.
Alle former for opvarmning giver mulighed for afspaltning af
flygtige forbindelser. Fremstillings- og forarbejdningstemperaturerne
tilpasses med henblik på at undgå termisk nedbrydning.
Ved termooxidativ nedbrydning vil plastmaterialets mekaniske egenskaber
forringes.
Ved uregelmæssig drift, f.eks. overophedning og tilstedeværelse
af ilt under fremstillingen eller forarbejdningen, er der risiko
for udvikling af en række oxidationsprodukter, formaldehyd,
acetaldehyd, acrolein og diverse syrer og ketoner, som f.eks.
myresyre og eddikesyre, med miljø- og sundhedseffekter
til følge.
Ved overophedning af PP forstås temperaturer over 220-280°
C. Den anbefalede forarbejdningstemperatur for PP er omkring 100-120°
C, men forarbejdningen kan ske ved temperaturer op til 310°
C. Risikoen for overophedning og efterfølgende dannelse
af oxidationsprodukter er minimal.
Ved normal forarbejdning af polyolefiner vil der kun i mindre
mængder kunne udvikles de ovennævnte stoffer, idet
der altid frigives små molekyler (man kan lugte plastforarbejdningen).
Risikoen for udvikling af mængder af kemiske stoffer, der
vil overstige de hygiejniske grænseværdier er minimal
/50/.
Materialekarakterisering
Polypropylen er en delkrystallinsk termoplast, glasovergangstemperaturen
Tg er ca. - 10-5° C, og smeltetemperaturen Tm er ca. 165°
C. Maksimal anvendelsestemperatur i luft og vand er henholdsvis
Tml » 80-120° C og Tmv » 90-100° C. Densiteten
for PP er 0,900-0,910 g/cm3 (homopolymer). E-modul (træk)
er for PP 1,05-2,10 GPa (homopolymer), og for 40% glasfiberforstærket
PP 3,50-7,00 GPa (ASTM) /6/.
| |
Vand |
Salt opl. |
Syre |
Baser |
Oxiderende stoffer |
Opløsningsmidler |
PP |
1 |
1 |
1 |
1 |
3 |
1-2 S |
1: tilfredsstillende, 2: behov for test, 3: utilfredsstillende,
S: fare for spændingkorrosion (nedbrydning).
PP er bestandig over for kogende vand. PP angribes af oxiderende
syrer, når temperaturen i længere tid er over 90°
C. Generelt besidder polypropylen gode elektriske isoleringsegenskaber.
PP har gode mekaniske egenskaber i form af stor hårdhed
og stivhed, er let at forarbejde og er prismæssigt et billigt
materiale.
Brugen af PP begrænses noget af, at det er et brandnærende
materiale, og at ikke-stabiliseret polypropylen nedbrydes af UV-lys.
PP bliver sprød ved temperaturer under - 20° C, se
i øvrigt Appendiks B.
Andre plasttyper med lignende materialeegenskaber er polyethylen
(HDPE) /48/. /5/, /7/.
Copolymerisation
Polypropylen anvendes i stort omfang som copolymerer, et eksempel
er copolymerisation med polyethylen, som betyder at den nedre
anvendelsestemperatur for PP sænkes.
Som termoplastisk elastomer bliver PP copolymeret med EPM gummi
(PP og polyethylen som er tværbundet ved brug af peroxid)
og den udmærker sig ved en god ozon- og vejrstabilitet i
lyse farver (ikke tilsat kønrøg), se i øvrigt
afsnit 3.11. /5/, /7/.
Typiske anvendelsesområder
PP anvendes til beholdere, emballage, belægning, folie,
rør, kabelisolering, møbler, husholdningsartikler,
medicinske artikler, legetøj mv. /5/.
Bortskaffelse
Ved fuldstændig forbrænding af PP uden additiver
dannes der CO2 og vand.
PP er brandnærende og har en såkaldt dryppeeffekt,
hvilket vil sige, at brændende materiale kan dryppe og derved
virke brandspredende. Derfor vil brandhæmmet PP kunne frigive
eventuelt skadelige stoffer eller forbindelser ved forbrænding,
se afsnit 2.5.
Sammenlignet med forbrænding af traditionelt brændsel
(Dansk elproduktion 1992), bliver der ved forbrænding af
PP udledt en reduceret mængde CO2 svarende til 890 g mindre
CO2/kg PP, se Appendiks C og D.
Fremstilling, brug og bortskaffelse af polypropylen
(PP) er ikke forbundet med væsentlige miljøbelastninger.
Kategori 1
De stoffer, der tilsættes, dannes eller omdannes i produktions-,
brugs- eller bortskaffelsesfasen, må ikke give anledning
til særlige renseforanstaltninger og krav til værnemidler,
eller have væsentlige påvirkninger på sundheden
eller miljøet.
Plasttyperne har et lavt energiforbrug ved fremstillingen af
råmaterialet og under forarbejdningen, og de har et højt
energiindhold ved forbrænding.
5.1 Kategori 1
Polypropylen - PP
Energiforbruget til udvinding og fremstilling af PP er 80 MJ/kg,
hvilket er lavt.
Fremstilling og forarbejdning af PP medfører ingen væsentlige
miljø- og sundhedsbelastninger. Bortskaffelse af PP via
forbrænding medfører ved fuldstændig oxidation
kun emission af CO2 og vand.
Brændværdien for PP er 43,5 MJ/kg, hvilket er udtryk
for et højt energiindhold.
|